Nyhedsvisning

Universitarium 2011: Kender du typen?

Universitarium 2011 handlede om sport. Du kunne bl.a. blive klogere på, hvilken hvilken sport, du er god til. Er du stærk? Er du udholdende? Er du hurtig? Eller er den eneste sport, du dyrker, det du ser i fjernsynet?

I de fleste sportsgrene spiller naturvidenskab en rolle. Det gælder både når sportsudøveren kæmper mod og med naturlovene, og når kroppen skal yde sit yderste. Universitarium handler i 2011 om, hvordan viden om naturvidenskab og teknik har ændret vores måde at udøve sport på, og hvordan vi kan bruge viden om naturvidenskab i hverdagens træning.

Fysik i sport

Hvis man kan forklare forskellige fænomener, kan man faktisk blive bedre til sin sport! Hvorfor er det fx smart at springe baglæns i højdespring? Og hvorfor er det smart at gå med en balancestang, hvis man vil gå på line?

Pletskud – styr din bold

Der er rigtig meget naturvidenskab involveret, når man spiller bold. Uanset om det er en bowlingkugle eller en fjerbold, og om man sparker, kaster eller slår til bolden med en ketcher er adskillige naturove i spil. I Universitarium kan gæsterne undersøge, hvordan bolde opfører sig og måske finde et par trick, de skal prøve næste gang, de selv spiller bold.

Kend din krop

De fleste sportsgrene forudsætter, at man bruger sin krop. Nogle sportsgrene kræver, at man er lynhurtig, andre at man kan holde ud længe. Nogle kræver god koordineringsevne, andre at man bare er meget stærk. Men hvem er god til hvad? Og hvorfor er man god til noget forskelligt, alt efter om man er høj, lille, kraftig eller spinkel? Hvilken betydning har det at muskler vejer mere end fedt? I Universitarium kan man teste sig selv, og se hvilken sport man burde være god til. For gæsterne kan det blive en bekræftigelse af at dyrke den helt rigtige sport eller måske et fingerpeg om, at man har valgt forkert. Eller endelig inspiration til at prøve en sport for dem, der endnu ikke dyrker sport!

Snyd og udvikling

Når man først har fundet ud af, hvordan fx en ketcher virker, er det oplagt at forsøge at videreudvikle den, så den bliver bedre. En badmintonketcher fra 2011 vejer ikke det samme som en fra 1981, og den er heller ikke lavet af det samme som for 100 år siden. Hvordan mon den ser ud om ti år? Til OL i Kina havde nogen fået en god idé om at lave en svømmedragt, som havde mindre modstand i vandet, så svømmeren kunne svømme hurtigere. Den blev dog forbudt, men cykelrytterne må godt have aerodynamiske cykelhjelme, plader i hjulene i stedet for eger og bruge avanceret afkølende tøj. Men de må ikke bruge EPO. Til gengæld må de godt spise druesukker og drikke proteindrik. Så hvornår er det snyd, og hvornår er det bare smart? I Universitarium kan du se på udviklingen af udstyr og måske tænke over, hvornår du synes, det er snyd?

Living Lab i Universitarium

Erfaring siden 2003 siger, at vi kan forvente over 25.000 besøgende på tre måneder. Det betyder, at Aalborg Universitets forskningsmiljøer har en unik mulighed for at bruge Universitariums publikum som test population. På den anden side har publikum mulighed for at deltage i forskningen inden for forskellige områder på en vedkommende måde, som kan bidrage til indsigt i hvad forskning er, og hvordan forskning kan foregå.

På Institut for Sundhedsteknologi, AAU, ser forskerne en interesse i at få publikum til at deltage i en række testforsøg, som kan give ny viden om forskellige sammenhænge mellem højde og drøjde, reaktionsevner og meget mere. Samtidig vil publikum få en oplevelse af, at deltage i et forskningsprojekt, hvor hver deltagers data kan være med til at ændre på resultaterne. Forsøgene vil blive tilrettelagt, så de også tager hensyn til, at de skal være underholdende for publikum. Der er således tale om et ”Living Lab”, hvor resultaterne skabes uforudsigeligt og løbende, mens udstillingen er åben.

De forsøg i udstillingen, som bliver en del af forskningen udgør kun en mindre del af udstillingen i sin helhed. Der vil være i omegnen af 30 forskellige forsøg, heraf er ca. 10 en del af Living Lab, særligt inden for undertemaet ”Kend din krop”.