Nyhedsvisning

Universitarium 2010: Krop og robot

Nogle gange ligner robotter mennesker og kan se, høre og føle. Måske endda tale. Men andre gange kan mennesker også låne noget fra robottens tekniske verden, hvis vi fx har mistet et ben eller gerne vil kunne se om natten. Eller bare trænger til briller. Universitarium 2010 beskæftigede sig med forskellige temaer indenfor menneskers og robotters sanser.

Sanse

Både mennesker og robotter bruger sanserne til at finde ud af, hvad de vil gøre. Mennesket har sanser, så vi kan finde ud af, hvad der foregår omkring os. Vi kan se, høre, smage, lugte og føle. Robotter kan have forskellige sensorer, så de også kan orientere sig og undersøge deres omgivelser.

Tænke

Mennesker har en hjerne, som vi bruger til at holde styr på alle de oplevelser, vi får gennem sanserne. Og til at tænke og få ideer med. Robotter har en computer, som er programmeret til at bruge oplysningerne fra robottens sanser. Hvis det er en avanceret robot, kan den også selv finde på nye måder at gøre tingene på. Så siger man, at robotten er autonom.

Krop og robot

Ordet robot blev introduceret af den tjekkiske forfatter Karel Capek i 1920 og kommer fra ordet robota, som betyder arbejde. Der er mange opfattelser af, hvad en robot er, lige fra industriens robotter, der kan bygge biler til robotter, der har menneskelige egenskaber eller som minder om dyr.

Hvornår er en maskine en robot?

Nogle robotter har kun få egenskaber, andre er meget avancerede. Alle robotter har dog noget til fælles: Robotter er elektromekaniske maskiner, som kan gøre noget helt af sig selv. En simpel robot kan gentage den samme opgave, fordi den er programmeret til det. En avanceret robot har sanser og kan selv finde ud af at bruge de oplysninger, som den får gennem sanserne. Jo mere selvstændig og intelligent en robot er, jo mere synes vi, det er en robot snarere end en maskine. Hvis den tilmed har arme eller ben, synes mange, at det er en “rigtig” robot.

Hjælp til kroppen

Mange af de teknologier, som anvendes til robotter kan også bruges til at hjælpe handicappede eller syge mennesker. Eller til at udvide mulighederne for en rask menneskekrop. En krop, som er tilføjet nye, kunstige dele, kaldes for en Cyborg (cybernetic organism). Det kan være ændringer i kroppen som fx øreimplantater, insulinpumper, nye linser til øjet, kunstige lemmer og hjerteklapper eller pacemakere. Videnskaben som beskæftiger sig med cyborgs er både lægevidenskab og sundhedsvidenskab kombineret med ingeniørvidenskab.

I Universitarium 2010 undersøgte vi menneskers og robotters sanser.

  • Hvordan virker dit øje? Hvordan ser en robot?
  • Kan man styre en kørestol, hvis man ikke har arme?
  • Robotter kan også hjælpe dig med alt det, du ikke gider: De kan fx støvsuge dit værelse!